Danrevi
Odder
Rosensgade 4
8300 8300

christensen & kjær

christensen & kjær statsautoriseret revisionsaktieselskab, er et godkendt revisionsfirma i Odder, som blev etableret i 1980. I løbet af få år skabtes et godt og aktivt revisionsfirma.

Der er senere tilkøbt aktiviteter og der er gennemført et generationsskifte, således at statsautoriseret revisor Finn Brogaard og statsautoriseret revisor Henrik Rysgaard Christensen i dag tegner revisionsvirksomheden.

Vi betjener et bredt udsnit af det danske erhvervsliv. Vore kunder er aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber, personligt drevne virksomheder, forsyningsvirksomheder, andelsboligforeninger, selvejende institutioner m.fl.

Vi ønsker at være den foretrukne lokale revisions- og rådgivningsvirksomhed for erhvervsdrivende i lokalområdet og i Odder kommune. Dette mål kræver konstant uddannelse af personalet og videreudvikling af vore ydelser til vore kunder. Vi skal give vore kunder god service og vore ydelser skal være veldokumenterede.

Kundens forhold skal være i centrum, således vi altid tilgodeser specifikke behov hos vore kunder. Samtidig må vi ikke gå på kompromis med revisorlovgivningens krav til uafhængighed og professionel kompetence.

Det stiller krav om en bred viden om forskellige lovgivningsmæssige forhold inden for revision, regnskab, skat, moms og afgifter.

Vore hovedydelser er revision, udarbejdelse af årsregnskab, bogføring, skatterådgivning, samt rådgivning omkring moms og afgifter. Vi assisterer ligeledes med udarbejdelse af budgetter og forretningsplaner, hvis du eksempelvis har overvejelser om etablering af egen virksomhed.

Vi yder rådgivning i forbindelse med generationsskifte, selskabsetablering, omstruktureringer af virksomheder og finansiering.

Vi er i dag 12 medarbejdere på kontoret i Odder midtby, heraf to statsautoriserede revisorer, som altid er klar til en uforpligtende møde om et muligt samarbejde.

Fjernsupport

Vi har mulighed for at hjælpe dig online på din computer.

Hjælpen foregår ved, at vi får adgang til din computer ved hjælp af et program, der kun kan startes af dig selv. Der lægges ingen filer ind på din computer og forbindelsen afbrydes, når du lukker dit internet ned eller klikker på ”CLOSE".

Vi kan altså ikke få adgang til din computer uden din aktive hjælp. Ønsker du vores online hjælp bedes du ringe til os og herefter følge vores telefoniske anvisninger.

For at starte programmet skal du klikke her og herefter klikke på kør.