Befordringsfradrag til SU-modtagere i 2026
Folketinget har nu vedtaget, at alle SU-modtagere med sædvanlig bopæl i en såkaldt yderkommune kan få befordringsfradrag for transport til studiet fra og med 2026.
Helt simpelt går det ud på, at de samme regler om befordringsfradrag, som gælder for lønnet arbejde, hvis man har over 12 km til arbejde, fra 2026 også vil gælde for studerende bosat i en af landets 25 yderkommuner.
De 25 yderkommuner Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborg-sund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.
Dertil kommer øerne Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.
Begrænsninger i fradraget
Man får dog ikke i både pose og sæk.
Modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder får man ikke fradrag for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen hedder det i lovteksten.
Befordringsfradragets beregning
Reglerne følger de almindelige regler, der også gælder lønmodtagere.
Satserne for 2026 kendes endnu ikke, men du kan herunder få et overblik over reglerne med satserne for 2025.
Der er ikke fradrag for befordring for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde.
Transport pr. dag | Fradrag pr. km pr. dag for 2025 | Fradrag pr. km pr. dag for 2024 |
---|---|---|
0-24 km | 0 kr. (intet fradrag) | 0 kr. (intet fradrag) |
25-120 km | 2,23 kr. (2,47 kr. i yderkommuner) | 2,23 kr. (2,47 kr. i yderkommuner) |
Over 120 km | 1,12 kr. (2,47 kr. i yderkommuner) | 1,12 kr. (2,47 kr. i yderkommuner) |
Man kan få fradrag for befordring, hvis man selv betaler for transport mellem sin arbejdsplads og bopæl eller som alternativ til skattefri befordringsgodtgørelse ved erhvervsmæssig kørsel.
Man kan få hjælp til beregning af et evt. befordringsfradrag ved at logge på sin Skattemappe hos Skattestyrelsen via TastSelv Borger.
Beregneren tager også højde for, om du evt. er omfattet af de særlige regler for pendlere i de såkaldte udkantskommuner og småøer.
Særligt tillæg til standardsatserne
Desuden er der med den tidligere Finanslov for 2024 aftalt, at der sker en forhøjelse af satsen for personer i de nævnte udkantskommuner og småøer. Forhøjelsen gælder for 2024 - 2027 og udgør 10,75% af taksten.
For 2025 svarer det til en forhøjelse af den høje km-sats med ca. 24 øre fra 2,23 kr. til ca. 2,47 kr. pr. km. Kører man f.eks. dagligt 140 km. retur hjem/arbejde betyder det godt 5.800 kr. mere i fradrag årligt ved 210 dage med kørsel. Værdien af fradraget udgør godt 1.500 kr.
Desuden tager beregneren højde for hvis du har lav indkomst. For personer med lav indkomst kan fradraget forøges med op til 64% dog maksimalt 15.400 kr. Det ekstra fradrag nedsættes gradvist for indkomster over 325.800 kr. i 2025.
Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt danrevi for at drøfte de specifikke problemstillinger.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev
Læs mereHar du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os
Find din kontaktpersonBliv klogere - benyt dig af vores kursustilbud
Læs mere