Fradrag for renteudgifter - ejendom ejet i sameje

Problemstillingen
Den problematik, der endnu engang har været til prøvelse i praksis er den situation, hvor et samliv ophører. I forbindelse med ophøret af samlivet fraflytter den ene ægtefælle den fælles ejendom, der overtages af den anden ægtefælle.

Kreditforeningen vil ofte ikke give slip på en fraflyttede ægtefælle som debitor på lånet i ejendommen selv om den ene ægtefælle overtager ejendommen 100% og herefter betaler alle udgifter på ejendommen, herunder renterne på lånet.

I tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at ægtefællerne skriftligt har aftalt, at hæftelsen på låne skal forskydes, således at den betalende ægtefælle kan få hele rentefradraget opstår der problemer.

I tilfælde hvor man ikke har fået udarbejdet en skriftlig aftale mellem de tidligere ægtefæller, har den fraflyttede ægtefælle nemlig som udgangspunkt krav på 50% af renterne hvis denne er medhæftende på lånet.

Retsregler og praksis
Ifølge de gældende regler, at det alene den, der hæfter for gældende over for kreditor, der er berettiget til rentefradraget uanset hvem der betaler for gælden. Dette står i kildeskattelovens § 24 A.

Ifølge SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.11.2.2.4, kan hæftelsen på lånet og dermed fradragsretten forskydes ved aftale på følgende måder:
 

 

Man skal være opmærksom på, at det kun er renterne fra aftale tidspunktet og fremefter man kan forskyde fradragsretten på. Der kan derfor ikke aftales hæftelsesforskydning med tilbagevirkende kraft. 

I tilfælde, hvor man ikke har fået udarbejdet en skriftlig aftale, vil SKAT alene godkende fradrag med 50% til hver uanset hvem der har betalt på lånet. 

Den af de tidligere ægtefæller, der har betalt 100% har således et regreskrav på den ægtefælle, der ikke har betalt, men har fået 50% af rentefradraget.

Det er kun tilfælde, som f.eks. beskrevet i SKM2003.451.LSR, hvor regreskravet kan anses for uerholdeligt, at den betalende part kan få hele rentefradraget. Med andre ord, skal den, der har betalt 100% have forsøgt at inddrive sit tilgodehavende forgæves og samtidig skal man kunne dokumentere, at den tidligere ægtefælles økonomiske er af en sådan karakter, at man med al sandsynlighed aldrig får sit tilgodehavende igen.
 
I den ovenfor beskrevne SKM2014.48.LSR var der hverken indgået en skriftlig aftale eller fremlagt dokumentation for den anden ægtefælles manglende betalingsevne.

Vær opmærksom
Står man i en bodeling, eller er man som rådgiver med på sidelinjen af en bodeling, er det derfor vigtigt, at man får nedskrevet aftalen om hæftelsesforskydningen så hurtigt som muligt og samtidig er opmærksom på, at aftalen ikke kan gælde med tilbagevirkende kraft. 

Specielt i de situationer, hvor der mellem de tidligere ægtefæller er enighed om, at den ene ægtefælle overtager ejendommen og forpligtelserne uden at kreditor vil godkende et debitorskifte.

Selv om der er enighed om fordelingen i forbindelse med samlivsophøret, er det nødvendigvis ikke tilfældet senere hen, specielt ikke i tilfælde hvor fraflyttede ægtefælle automatisk har fået 50% af rentefradraget på selvangivelsen, og SKAT begynder at undersøge, om der nu foreligger en skriftlig aftale om en anden fordeling, end den, der fremgår af aftalen med långiver. 

Som den betalende ægtefælle er der er ikke store muligheder for at vinde en sag mod SKAT om fordeling af rentefradragsretten hvis man ikke har orden i papirarbejdet. Næppe en misundelsesværdig situation at have "foræret" halvdelen af rentefradragsretten til den tidligere ægtefælle.