Har du styr på fradragsloftet når du indbetaler til ratepension?
Får du ikke taget hånd om de beløb du evt. har indbetalt for meget, så betaler du helt op til 80% i marginalskat. Dette skyldes, at du har indbetalt et beløb, du ikke får fradrag for, og at beløbet bliver beskattet igen når du får din pension udbetalt.
Loftet for 2024 er 63.100 kr. efter Am-bidrag og gælder alene indbetalinger på ratepensionsordninger hvor udbetalingerne fra ordningen er aftalt til at vare en bestemt årrække (ophørende ratepensionsordning).
Indbetaler du kun på en ordning med livsvarige udbetalinger behøver du ikke læse videre.
Tjek årsopgørelserne - også de gamle tilbage til 2015
Alt for mange tjekker kun årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller betale restskat, men du bør også tjekke om du har betalt for meget til en ratepension.
Desværre er det ikke alle, som er opmærksomme på fradragsloftet.
En del indbetaler ubevidst større beløb til deres ratepension, end de kan få fradrag for.
Problemet rammer som oftest personer, der foretager pensionsopsparing i to eller flere forskellige selskaber, herunder personer, der sidst på året foretager indskud på privattegnede ordninger og som ikke er klar over, hvor meget der indbetales via en arbejdsgiverordning til en ratepension.
Vær opmærksom hvis du har skiftet job i året
Især hvis du har skiftet job og måske pensionsselskab i løbet af året bør du være opmærksom på, at din nye arbejdsgiver ikke ved, hvor meget du har indbetalt til ratepension i din tidligere ansættelse.
Det er derfor vigtigt at du følger op i denne forbindelse så din pensionsindbetalinger bliver korrekte for året og du slipper for at bøvle med at skulle flytte indbetalingen til en livsvarig ordning eller få det overskydende beløb tilbagebetalt.
Du har fået besked på årsopgørelsen
Har du ramt af fradragsloftet i et tidligere år, så har du faktisk allerede fået besked om det fra Skatteforvaltningen, som giver besked på årsopgørelsen.
Hvis der er indbetalt for meget til en arbejdsgiveradministreret ordning, er det overskydende beløb tillagt indkomsten i rubrik 347. Er der tale om en privattegnet ordning, er fradraget i rubrik 21 slettet. I begge tilfælde henvises der i teksten på årsopgørelsen til, at der der loft over, hvor meget der kan indbetales det gældende år, og at et overskydende beløb er beskattet.
Red dit fradrag eller få pengene tilbagebetalt
Har du indbetalt mere, end du kan få fradrag for, kan du vælge at få det overskydende beløb overført til en pensionsordning med livsvarige udbetalinger. I så fald vil din indkomst blive nedsat med det overførte beløb, og du redder dermed fradraget. Vær opmærk som på, at denne mulighed er begrænset til 3 år tilbage i tid - lige pt. til indkomståret 2021.
Alternativt kan du altid vælge at få tilbagebetalt beløbet. Der gælder ikke nogen frist for at få tilbagebetalt pengene. Har du både privattegnede ordninger og arbejdsgiverordninger skal overførslen henholdsvis tilbagebetalingen i første række ske fra en privat ordning.
På skat.dk skal du hente blanket 07.083. Blanketten skal du i udfylde og aflevere til dit pensionsselskab eller pengeinstitut hvor du har ordningen. Derefter går resten af sig selv.
Som nævnt vil det være en rigtig dårlig forretning ikke at foretage sig noget da ud ikke har fået fradrag for indbetalingen og samtidig bliver beskattet af de senere udbetalinger på ordningen.
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev
Læs mereKontakt os hvis du har spørgsmål til artiklen
Find din kontaktpersonBliv klogere - benyt dig af vores kursutilbud
Læs mere